Lammeskind er virkelig nemme at vedligeholde, på alle måder et fantastisk naturprodukt.
Det vil altid være bedst at rense dit lammeskind på naturlig måde, det er et naturprodukt – kræver også naturlig vedligehold.
Her er 7 gode råd:
- Ryst dit lammeskind hver anden måned.
- Støvsug forsigtigt.
- Send det til rens.
- Tør med en fugtig klud, hvis du spilder noget på det.
- Hæng lammeskindet ud i frostvejr eller læg det direkte i sne i vinter månederne.
- Vask det i hånden med skummet fra et uldvaskemiddel.
- Undgå at gøre bagsiden våd.
Vi anbefaler at du ikke vasker dit lammeskind i vaskemaskinen!
Det er langt bedre at vaske dit skind i hånden – det kan det sagtens holde til.
Sådan renser du dit lammeskind med sne:
Hvis du lægger dit lammeskind ud i sneen, sker der automatisk en hel naturlig rensning. Du skal lægge dit lammeskind fladt i sneen, med pelsen nedad. Det kan være en god idé at lade det ligge ude om natten. Stå eller hop gerne på det, så pelsen kommer godt ned i sneen.